Afrapportering

Praksis for afrapportering

Socialtilsynet foretager som følge af et gennemført tilsyn en faglig vurdering af, om der er den fornødne kvalitet i tilbuddet/plejefamilien. Socialtilsynets kvalitetsvurdering er omdrejningspunktet for den afrapportering, som tilbuddet/plejefamilien modtager i forlængelse af tilsynet. Afrapporteringen suppleres af en skriftlig varsling/afgørelse med uddybende begrundelser i de tilfælde, hvor tilbuddet/plejefamilien ikke har den fornødne kvalitet.

Afrapporteringsformatet er baseret på en minimalistisk tilgang med begrænset skriftlighed.

Afrapportering fremsendes til plejefamilier og tilbud i forlængelse af et gennemført tilsyn.

Et gennemført tilsyn forstås som det tidspunkt, hvor der på baggrund af en konkret undersøgelse (f.eks. aflagt besøg, dialog, redegørelse, indhentning af materiale) foretages en vurdering af, om der er den fornødne kvalitet i tilbuddet/plejefamilien eller ej. Hver gang der er foretaget en kvalitetsvurdering, skal der som udgangspunkt derved laves en afrapportering.

Afrapporteringen er en del af den afsluttende kommunikation af det gennemførte tilsyn til tilbuddet/plejefamilien.

Temateksterne fra afrapporteringen uploades sammen med den samlede vurdering til Tilbudsportalen.

Her kan du læse mere om afrapportering og se eksempler på skabeloner.