Socialtilsynenes whistleblowerordning

Du kan benytte dig af whistleblowerordningen, hvis du har bekymrende oplysninger om et tilbud eller en plejefamilie

Socialtilsynene har en whistleblowerordning, som kan benyttes af alle, som har bekymrende oplysninger om et tilbud eller en plejefamilie. Henvendelsen kan både være anonym, delvis anonym  og ikke-anonym.

Whistleblowerordningen skal sikre, at socialtilsynet får oplysninger, hvis borgerne i et tilbud eller en plejefamilie ikke får den hjælp, de har behov for.

Alle kan henvende sig til whistleblowerordningen. Det gælder uanset, om man bor/har ophold i et socialt tilbud eller en plejefamilie, eller om man er pårørende, medarbejder, leder, nabo eller noget andet.

Socialtilsynene bruger  de whistleblows der modtages i tilsynsarbejdet, uanset om de er anonyme, delvis anonyme eller ej.

Whistlebloweren får ikke en tilbagemelding på, hvordan oplysningerne bruges i det videre tilsynsarbejde.