
Organisering
Funktionen som socialtilsyn varetages af fem kommuner inden for de fem geografiske områder.
- Socialtilsyn Nord drives af Hjørring Kommune og fører tilsyn med tilbud beliggende i Region Nordjylland og Silkeborg Kommune.
- Socialtilsyn Midt drives af Silkeborg Kommune og fører tilsyn med tilbud beliggende i Region Midtjylland og Faaborg Midtfyn Kommune.
- Socialtilsyn Syd drives af Faaborg-Midtfyn Kommune og fører tilsyn med tilbud beliggende i Region Syddanmark og Frederiksberg Kommune.
- Socialtilsyn Øst drives af Holbæk Kommune og fører tilsyn med tilbud beliggende i Region Sjælland og Hjørring Kommune.
- Socialtilsyn Hovedstaden drives af Frederiksberg Kommune og fører tilsyn med tilbud beliggende i Region Hovedstaden og Holbæk Kommune.
For at sikre uvildighed må de fem socialtilsynskommuner ikke føre tilsyn med tilbud eller plejefamilier, der er beliggende i egen kommune
Hvert af de fem socialtilsyn varetager en særlig funktion, som ikke er geografisk afgrænset.
Det kan du læse mere om her.





