Find dit socialtilsyn

Tilsynsområder for de fem socialtilsyn

På nedenstående kort kan du se, hvilke kommuner de fem socialtilsyn fører tilsyn med. Du kan klikke på logoerne nederst på siden og læse mere om det enkelte socialtilsyn på deres respektive hjemmesider.

Hver af de fem socialtilsyn varetager en særlig funktion, som ikke er geografisk afgrænset:

  • Socialtilsyn Nord varetager opgaven med at godkende og føre tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service (såkaldte BPA-ordninger).
  • Socialtilsyn Midt varetager opgaven med at godkende og føre tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner med hovedadresse i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark.
  • Socialtilsyn Syd varetager opgaven med at godkende og føre tilsyn med pladser til anbringelse på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, og med børne- og ungehjem, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov.
  • Socialtilsyn Øst varetager opgaven med at godkende og føre tilsyn med botilbud til voksne, jf. § 108, i lov om social service, med sikrede afdelinger samt delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov.
  • Socialtilsyn Hovedstaden varetager opgaven med at godkende og føre tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner med hovedadresse i Region Sjælland og Region Hovedstaden.