
Risikomodel
Fælles risikomodel for plejefamilier og tilbud
Risikobaseret tilsyn
Socialtilsynene har udviklet en fælles risikomodel, som bruges til at tilrettelægge tilsynsindsatsen hos den enkelte plejefamilie og tilbud ud fra en faglig vurdering af risikoen for manglende kvalitet.
I en risikobaseret tilsynspraksis prioriterer socialtilsynene de ressourcer, der er til rådighed for tilsynsopgaverne. Målet er at socialtilsynene kan identificere, prioritere og agere hurtigt, hvis der er tvivl om, hvorvidt et tilbud eller en plejefamilie har den fornødne kvalitet.
En højere risikokategorisering af plejefamilier og tilbud medfører flere tilsynsaktiviteter
Risikokategorier
I risikomodellen kategoriseres alle tilbud og plejefamilier ud fra et ”trafiklys” i grøn, gul og rød. Figuren viser definitionerne af de tre kategorier:


Risikokategorisering i gul og rød medfører flere tilsynsaktiviteter end i grøn, og er altså afgørende for hvor ofte og hvordan, der føres tilsyn.
Socialtilsynene udvælger desuden løbende tilbud og plejefamilier, som ud over det lovpligtige tilsynsbesøg også modtager stikprøvetilsyn. Formålet med stikprøvetilsynet er at kontrollere, at risikomodellen fungerer efter hensigten og udpeger de tilbud og plejefamilier, hvor der faktisk er risiko for manglende kvalitet.
Risikofaktorer
En række faktorer danner grundlaget for risikokategoriseringen i grøn, gul og rød. Risikofaktorerne fremgår i oversigten herunder.
Skift imellem risikokategorierne foretages i overvejende grad på en konkret, faglig vurdering af de enkelte risikofaktorer.
For mange af risikofaktorerne er der udarbejdet retningslinjer for niveauet/værdien af risikofaktorerne, som guider den faglige vurdering og sikrer ensartethed i vurderingerne.
Her kan du læse mere om risikomodellen og risikofaktorerne.





